Velkommen til Egedal Gård

EGEDAL ER ET LANDBRUG VED VEKSØ FRA 1780 PÅ CA. 125 HA,

DERUDOVER HAR VI KONTORUDLEJNING TIL VIRKSOMHEDEN uQUALIO, SAMT 3 UDLEJNINGSBOLIGER

OM EGEDAL

Egedal Gård udgør ca. 125 ha som er fordelt med 60 ha i omdrift, som dyrkes med traditionel planteavl (hvede, byg og raps). Dertil ca. 30 ha enge i Værebro Ådal og Helledemosen. En nabo låner engarealerne til afgræsning med kødkvæg. Når det er muligt, slås der hø på nogle af arealerne til vinterfoder. Alle engarealer drives uden brug af sprøjtemidler.

Nedenfor kan du finde mere information om følgende:

- Udlejning og Erhverv på Egedal

- Egedals historie

- Naturgenopretningstiltag på Egedal

- Kontakt

Erhverv

På EGEDAL udlejer vi et kontor til virksomheden uQUALIO, som laver en video eLearning platform. Endvidere udlejes 2 lejligheder på hhv. 130m2 og 79m2, samt et nybygget hus på 166 m2.

KONTORET

Egedals tidligere mødelokale og gildesal er beliggende i en ombygget staldbygning på 300 m3 fra 1937, og er lyst og moderne indrettet.
Det udlejes i dag til video eLearning virksomheden uQualio.

LEJLIGHEDER

I den tidligere forvalterlænge (Egedalsvej 11 og 13) udlejes 2 velindrettede lejligheder med eget køkken og bad samt egen have på hhv. 139m2 og 79m2. I 2018 tilkøbte vi Egedalsvej 17, som er en tidligere feriekoloni. I 2019 nedrev vi det eksisterende hus, og byggede et nyt stuehus på 166m2.

Alle er pt. udlejet.

LANDBRUG

Egedalgaard udgør 125 ha fordelt med 70 ha i omdrift. Der dyrkes traditionel planteavl som eksempelvis hvede, vårbyg, og raps.
Jorden drives af Peder Damgaard, Damgaarden i Knardrup.

Vi har 30 ha enge, som ligger i Værebro Ådal og i Hellede-mosen. Engene bliver afgræsset af islandske heste og kødkvæg.

Når det er muligt, slås der hø på nogle af arealerne til vinterfoder. Alle engarealer drives uden brug af sprøjtemidler. Derudover har vi:

ca. 1 ha have
4 ha blandet skov
6 ha vildtremisser og levende hegn. Der er siden 1994 hvert år plantet læhegn og lavet vildtremisser, og vinteren har været brugt til at rydde op i skoven og i de gamle tørvemoser, hvor der er ryddet pilekrat og gamle væltede træer.
17 ha med moser og søer. Vi ejer en del af Løje Sø med tilhørende rørskov og Helledemosen. Derudover har den tidligere ejere ryddet op i 3 moser og udgravet de gamle tørvemoser til søer af varierende størrelse. Løjesø huser en meget stor bestand af store gedder og er tilholdssted for mange forskellige andefugle samt rørhøg og rørdrum.

JAGT & FISKERI

Egedals meget varierede landskab med marker, enge, moser, skov og søer giver masser af muligheder for at skabe de bedste levesteder for vildt og fugle. Siden 1994 er der hvert år plantet læhegn og remisser og de huser allerede masser af dyr. Igennem årene er det lykkedes at huse en større og større fast bestand af råvildt samt diverse fuglearter. Om foråret er det ikke ualmindeligt at se råvildtspring på mellem 10 og 20 dyr. Hele Værebro ådal er kendt for sine store råbukke og vi er da også stødt på et par stykker af dem. Der sås i maj måned vildtagre, som de kan bruge til skjul og senere til føde. Der er ikke udlejning af jagt.

På Løje Sø er der et godt fiskeri efter gedder i alle størrelser og i Værebro å er der fiskeri efter ål, aborre og der er fanget enkelte havørreder. Løje sø kan kun fiskes fra båd, da der er meget, sumpet rørskov hele vejen rundt om søen. Der er ikke udlejning af fiskeri.

Til Toppen

Egedals Historie

Syd for Veksø lå i vikingetiden og middelalderen den store sø Vigsø der dækkede hele det lave terræn om Værebro Å. Sagnet fortæller at man har kunnet sejle fra Roskilde fjord ad Værebro Å. Ved den nuværende Værebro kom man ud på Vigsø, og efter den nuværende Snydebro igen ad åen gennem snydeskov op til Knardrup, Hvidernes gamle borg, der i 1326 blev kloster. I begyndelsen af 1700 tallet havde søen trukket sig meget tilbage og havde mistet forbindelsen med Løjesø, der nu er den sidste rest af den.

Fundet af Veksøhjelmene i Brøns mose tyder på, at der meget langs tilbage har boet stormænd her og Danmarks mægtigste slægt i Valdemartiden, Skjalm Hvides, ejede meget gods i Nordsjællands sydlige del.

På Veksøholm, som ligger ca. 200 m syd for Egedals bygninger, har man haft et godt overblik over Vigsøen og hvad der skete på den anden side. l 1314, og sikkert længe før, lå borgen Vigsø.

På Veksøholm, som ligger ca. 200 m syd for Egedals bygninger, har man haft et godt overblik over Vigsøen og hvad der skete på den anden side. l 1314, og sikkert længe før, lå borgen Vigsø. Dette år pantsatte Anders Andersen af Veksø, borgen og landet Schaprode på Rygen til kong Erik Menveds høvedsmand, Niels Olufsen. 1370 fra ridderen Bo Dyre borgherre. Han var beslægtet med Hviderne og skulle nok egentlig hedde Bo Due. Hans far var Jens Due og hans datter kaldte sig Kirstine Due. Hun blev gift med væbner Evert Molkte. Datteren Ellen arvede borgen og bragte den til sine ægtemænd Anders Jacobsen Lunge og Frederik Wartenberg, der i 1456 solgte til Johan Oxe, høvedsmand på Søborg, Krogen og Gurre. Han solgte videre til kongen Christian den 1, som i 1459 gav en del af Veksø gods til sit gravkapel ved Roskilde Domkirke.

Efter reformationen faldt Veksø gods tilbage til kongen, men i mellemtiden var borgen nok ødelagt, enten under Grevens fejde, eller blot fordi den, som mange andre, fik lov at falde sammen. Dens betydning som vagtpost ved vandvejen fra Roskilde fjord var borte. København var blevet hovedstad og de vigtigste veje gik ikke mere fra Roskilde nordpå over Værebro til overfarten over sundet ved Krogen, men til og fra den nye hovedstad.

Hvor stor borgen har været ved vi ikke, men det fortælles i Carstensens “Vigsø Sogns historie” at så sent som i 1850, blev der hentet store mursten og tømmerrester på borgpladsen og at de blev benyttet til husbyggeri i byen. I 1875 finder man et stort jernsværd 4 fod langt med en 8 tommer parer stang. Fundet gøres i det udtørrede løb mellem Lillesø og Løjesø af Egedals daværende ejer Per Knudsen.

Efter godset igen var kommet tilbage til kongen, blev det givet som len til forskellige, bl.a. havde den første gøngehøvding Mikkel Pedersen det 1561-65. Han var ikke mindre eventyrlig end den anden gøngehøvding, som vi kender fra Carit Etlars roman. Da syvårskrigen bryder ud i 1563, står han i spidsen for sine gønger i kamp med svenskerne. Ved denne tid består Veksø af 8 gårde, foruden Annexgården, den gamle præstegård fra den katolske tid. Den ene af disse gårde var meget større end de øvrige og har vel været den gamle adelsgård. Den har nok ligget syd for kirken, ja, måske har borgens avlsgård også ligget her, men omkring 1600, hvor de bevarede lens regnskaber begynder, er den delt op i 5 gårde.

Sagnet fortæller, at kirken er bygget af en frue på borgen, hvis lille hund blev bidt af nogle adelsmænds store jagthunde, når hun tog til kirke i Stenløse. Det er sandsynligt, at kirken er bygget af borgens herskab og begrundelsen kan også være rigtig. Den store gård i Stenløse, som måtte passeres på vej til kirken, har nok været en adelsgård. Veksø kirke havde, som i øvrigt alle kirker før reformationen, sin egen præst, men Sankt Knuds Konges dag, 10 juli 1551 oplod den sidste præst i Veksø, Jens Olsen præstegården for Stenløsepræsten Niels Jepsen Munk og siden har Veksø været anneks til Stenløse.

Tilsyneladende er det gået stærkt tilbage for Veksø, når vi besøger byen i 1668. Den gamle danske bondeadel var ved enevældens indførelse i 1660 sat fra magten. Den havde styret sine godser, som Veksø, og den havde, gennem sine medlemmer i rigsrådet, styret landet og den havde gjort hvad den kunne, for at holde kongen på plads som topfigur, men forhindret at han ødelagde landet, selvom det mange gange havde været ligeved. Sammenligner vi væbneren ridderen og rigsråden med henholdsvis borgmesteren, folketingsmedlemmet og ministeren i vore dage, er det ikke meget galt. Dette billede af dansk adel er vidt forskellig fra det, vi får at se efter 1660. Med enevælden opstår den hof- og byadel, der er meget lidt dansk, men som skulle føre det store ord de næste 200 år. Men selv om de gamle slægter havde mistet al indflydelse på landets styre, var de ikke uddøde.

Svenskekrigene må have meget skønsomme mod Veksø, for vi finder ingen øde gårde, som ellers er meget almindeligt i disse år og bønderne har ingen landgilderestancer, endnu mere ualmindeligt.

Ved udskiftningen i slutningen af 1700 tallet – det var her man flyttede gårdene ud fra byen – dukker der gårdnavne op, som vi kender dem i dag – Annexgården, Maglehøj, fogedgården Vindekilde i Søsum, Korshøj, Veksølund, Kjeldsted, Skibstedgård, Rolandsbjerggård, Egedalgård.

Egedalgaard – navnet minder om at der i fortiden har været egeskov. Inden udskiftningen lå gården i byen. I 1718 havde gården det der svarer til ca. 7 tønder land. Dens besætning bestod af 6 heste, 1 ko og 6 får (hestene var jo dengang nødvendige til markarbejdet). Der blev brugt 5 tønder rug, 7 tønder byg og 4 tønder havre til at tilså markerne med. Gården havde græsning til 3 heste og 2 køer og årligt gav høslættet godt 8 læs slet hø. Gårdens fæster hed gamle Hans Hansen født 1684 og død den 21 august 1757. Listen med koner og børn er meget lang, men er tilgængelig op til ca. 1900. I 1760 overtager sønnen, som også hedder gamle Hans Hansen, gården efter sin moder der dør samme år. I 1782 sker udflytningen af Egedalgaard til den nuværende beliggenhed og samtidig sælger gamle Hans Hansen “den anden” gården til Peder Andresen. Det er første gang gården sælges efter at der har boet fæstere på gården indtil da. Februar 1783 gifter Peder sig efter kongebrev med Bodil Hansdatter. Peder Andresen var søn af Andres Poulsen fra Vaselund. 7 maj 1798 dør Peder Andresen og Hans Larsen overtager Egedalgaard. 15 marts 1806 dør Hans Larsen og 13 juni samme år gifter hans enke sig igen med Hans Nielsen, en søn fra Rolandsbjerggaard. Hans Nielsen skal have været meget påholdende, men var en rig mand, ja man anså ham endog for den rigeste bonde i Frederiksborg Amt. Deres søn, Hans Hansen overtog gården i 1834. I 1840 dør Hans Hansen og hans enke Sidse gifter sig med Lars Pedersen som overtager gården i 1840. Allerede i 1843 dør Lars Pedersen og Sidse gifter sig med hans broder Rasmus Pedersen. Da Rasmus Pedersens svigermor dør (ukendt årstal) arver Rasmus Pedersen Annexgården og sælger Egedalgaard til Peder Knudsen. Peder Knudsen var en god og livsglad mand, men led periodevis af tungsind og døde pludselig den 9. marts 1878. Hans enke Ellen Hansdatter bliver på gården og den overtages i 1901 af hendes søn Knud Peder Knudsen

Han dør i 1916 og hans enke Kirsten Marie Knudsen overtager gården 13/6-1916. 29 januar 1918 køber Københavns Kommune Egedal af Kirsten Marie Knudsen og i 1920 og 1921 opkøber kommunen mere jord som bliver lagt under Egedal. Københavns kommune graver tørv i Helledemosen, som bliver fragtet på små jernbanevogne til Veksø station, hvor de omlæsses til toget ind til København. Den 25 februar 1931 sælger Københavns kommune til proprietærerne F.G. Fraas og Laurits Holm. 2. oktober 1941 sælger proprietærerne til grosserer Einar Harstung – købspris 215.000,- kr. Allerede den 20/2 1942 sælger grosseren til slagtermester Ejner Thyrring-Johansen købspris 184.776,- kr. 12/12 1944 sælger slagtermesteren til forpagter Martin Brødsgaard købspris 215.000,- kr.

Den 9/1 1947 sælger forpagter Brødsgaard til civilingeniør Ove Brødsgaard. Under Brødsgaard brænder det gamle stuehus og senere flere af længerne. Ove H. Brødsgaard grundlagede midt i 30’erne ingeniørvirksomheden O.H. Brødsgaard, som nu indgår i Moe & Brødsgaard. I 1950 bygges det nye stuehus som det ser ud i dag og i 1960 bygges der ny kostald med automatisk udmugning og fodring samt malkemaskiner. Besætningen består af ca. 100 jerseykøer plus opdræt. I 1960 bygges der også fodermesterbolig. Under Ove Brødsgaard blomstrer Egedal op og bliver et mønsterbrug med orden i tingene og styr på økonomien. I 1961-62 afgik Ove Brødsgaard ved døden, ogskifteretten udsteder attest som adkomst for fru Karen Margrete Gerda Brødsgaard. 2/6 1964 laves der arveudlægsskøde til fru Gerda Brødsgaard for 1/2, og børnene: Gerda Schlütter med 1/4 og civilingeniør Erik Brødsgaard med 1/4.

Den 20/4 1966 sælges Egedal til civilingeniør Vagn Ryding købspris 1.765.000,-. Den 28/4 1970 skøde på halvdelen af ejendommen til Oliva Ryding. Jorden og udlænger er forpagtet ud i perioden 1970 til 1975. Hovedhuset bruges til plejehjem. I 1975 sættes køerne ud. Den 6/10 1983 sælges til Bodil Tellefsen købspris 2.600.000,-.

Den 20/12 1984 sælges til Tove Steenstrup Jensen 4.380.000,- heraf løsøre 500.000,-. Den 9/6 1989 bliver ejendommen konkursbehandlet af Frederikssund skifteret. Den 3/7 1989 solgt på tvangsauktion til kreditforening. Den 22/1 1990 sælger kreditforeningen til Lars Beckvard. Den 23/9 1994 sælger Lars Beckvard til Anni og Jan Hansen. Den 5/3 1998 tilkøbes der 9,5 ha af Stenløse kommune og den 22/1 købes der 29 ha fra naboejendommen Maglehøj.

20 ejere på 220 år.

Den 1.8.2015 overtog Christian Bjerre Nielsen og Hatla Johnsen, som de 21. ejere af Egedal.

Til Toppen

Naturgenopretning

Vi elsker naturen omkring Egedal, og ved, at vi kun har den til låns. At være ejer kræver derfor, at vi yder en indsats for at sikre at dens vedligeholdelse og lave tiltag, så den forbedres, så den bliver ved at være mangfoldig og artsrig. Derfor gennemfører vi pt. en større naturgenopretning på vores ejendom, der gerne skulle øge biodiversiteten, samt frembringe de ekstrem-rigkær, der var på ejendommen frem til i al fald midten af 80’erne.

Naturgenopretning er en langvarig proces, der sker over tid og derfor har vi siden vi overtog Egedal i 2015 arbejdet frem mod dette mål. Vi arbejder samtidig på flere områder og vi kan se, at det nytter - både i det daglige, men især, når vi ser tilbage på de allerede store ændringer der er sket fra vi overtog.

Egedal ligger i og omkring Værebro Ådals Fredningen. Fredningen blev gennemført i 2017 og gennem ’Plejeplanen for Værebro Ådal Fredningen’ (https://www2.blst.dk/nfr/08183.00.pdf ) har vi fået en række forslag, der fremmer biodiversiteten og øger ”den gode natur” på vores områder, således at den pt. fremherskende monokultur af tagrør på sump igen omdannes til enge og overdrev.

Hvad er vores mål? Det er at bidrage med bedre natur og større biodiversitet på de arealer, som vi passer for fremtidige generationer.

Vi gennemfører naturgenopretningsprojektet af egen drift og for egne midler.

HVAD HAR VI IVÆRKSAT?

AFGRÆSNING MED KØER & HESTE

Efter at Egedal Kommune i 2018 ændrede på vedligeholdelsen af Værebro Å fra båd til mejekurv, så forsvandt de lange periode med massive oversvømmelser af store arealer omkring åen (150 dage i 2017). Nu har vi en igen en ådal, hvor vandet selvfølgeligt stiger, når det regner, og ved store regnskyl løber over sin bredder ud på de dertil indrettede enge, men som så snart regnvejret er ovre, begynder at falde, så den for årstiden normal vandstand opnås igen i løbet af få dage.

Vi har derfor igen kunne afgræsse arealer, der i årtier ikke har været andet end store områder med tagrør. Der er nu køer og heste på engene i overensstemmelse med plejeplanens forslag, og de er med til at fjerne næringsstoffer fra jorden, sortere planterne med mulerne og ælte den godt rundt med hove og klove, mens de græsser. Når næringsstofferne fjernes, så bliver jorden udpint og giver de sjældne plantearter bedre mulighed for at konkurrere om lys og plads. Enge og overdrevene får mulighed for at komme tilbage til tidligere tiders tilstand og vi håber som sagt på over tid, at kunne genskabe ekstrem rigkærene igen, et eller flere steder på Egedal.

Afgræsning er her i starten med hårdt afgræsningstryk, for at kunne komme i bund og genstarte arealerne. Med tiden vil græsningstrykket blive lavere og styret mere end nu. Kokasser og hestepærer er samtidigt fantastiske insekt-hoteller, og der kan i en enkelt kokasse formere og bo op til 350 insekter.

Læse mere om ”Græsning der fremmer biodiversiteten” fra den to-delte folder fra Landbrugsstyrelsen.

Del 1: Strukturer og processer – en beskrivelse af græsningens effekt

Del 2: Indikatorplanter – en beskrivelse af planter, du kan bruge som indikator for at din forvaltning er god.

BIER

Egedal er et 'bivenligt landbrug' og vi følger de fleste af de forslåede tiltag. Vi gør det for at sikre, at bierne har optimale leveforhold, så deres vigtige bidrag og virke i naturen sikres.

Siden 2017 har vi også bistader på Egedal. Der er 8-12 bistader, der nyder godt af årstidens blomster og laver ren naturhonning. Bierne tilhører Bi Bo fra Stenløse.

INSEKTHOTELLER & GRENBUNKER

Insekter og fugle nyder godt af gode steder at gemme sig, formere sig og leve i. Det sker ganske ofte i gamle træer, grenbunker og andre naturskjul.

Hvis der vælter træer på grund af vind eller alder på Egedal, så lader vi dem ligge, hvor de falder. Vi skærer kun det op, der ligger på veje, stier, hegn eller lignende. Grene bliver samlet i store bunker, der får lov at være ly til insekster og fugle.

Træer, der er gået ud, bliver også overladt til naturen. Det giver muligheder for fugle og flagermus at finde gode steder at bygge rede eller søge efter føde.

BLOMSTERBRAK I STEDET FOR MAJS

Vi har en række vildtagere/fodermarker rundt omkring på Egedal. Der blev tidligere sået majs som føde til primært råvildt og fasaner. Det har vi fra 2016 erstattet med bi-, fugle- og insektvenlige blomsterbrakblandinger.

En blomsterbrak giver en varieret blomster og frø, der gavner mere bredt for mange arter.

HVAD KAN VI GØRE I FREMTIDEN?

Vi bliver ved med at gøre det, vi allerede har gjort. Det virker og vi glæder os over at se fremdriften år for år.

Her er nogle af de muligheder som ligger i fremtiden:

Afbrænding eller skæring af tagrør ved Løje Sø
Øge arealer med blomsterbrak
Plante/forbedre læhegn til at skabe flere forbindelse for dyr og planter
Nye paddehuller på engene mod Værebro Å
Nye stenbunker på engene langs Værebro Å, da disse virker som bosteder for mange smådyr
...

HVAD KAN SKADE NATURGENOPRETNINGEN PÅ EGEDAL?

Vi er i gang med langsigtet af fastholde og forbedre naturtilstanden på Egedal. Det tager mange år at genoprette den tidligere biodiversitet og øge kvaliteten af naturen.

Forudsætningerne for at gøre det er:

At vedligholdet på Værebro Å fortsætter som den har været siden sommeren 2018, så der kun kommer lejlighedsvise sæson- og nedbørsafhængige kortvarige oversvømmelser af engarealerne
At vandkvaliteten i Værebro Å forbedres over tid, så mængden af urenset spildevand og vejvand mindskes
At det fortsat er muligt at udsætte køer og heste på arealerne i form af løsdrift med mulighed for etablering af de nødvendige og lovbefalede elementer både i og udenfor Værebro Ådal Fredningen
At mennesker og hunde færdes på de anlagte stier og veje så dyr og planter ikke forstyrres
...