Naturgenopretning

Vi elsker naturen omkring Egedal, og ved, at vi kun har den til låns. At være ejer kræver derfor, at vi yder en indsats for at sikre at dens vedligeholdelse og lave tiltag, så den forbedres, så den bliver ved at være mangfoldig og artsrig. Derfor gennemfører vi pt. en større naturgenopretning på vores ejendom, der gerne skulle øge biodiversiteten, samt frembringe de ekstrem-rigkær, der var på ejendommen frem til i al fald midten af 80’erne.


Naturgenopretning er en langvarig proces, der sker over tid og derfor har vi siden vi overtog Egedal i 2015 arbejdet frem mod dette mål. Vi arbejder samtidig på flere områder og vi kan se, at det nytter - både i det daglige, men især, når vi ser tilbage på de allerede store ændringer der er sket fra vi overtog.


Egedal ligger i og omkring Værebro Ådals Fredningen. Fredningen blev gennemført i 2017 og gennem ’Plejeplanen for Værebro Ådal Fredningen’ (https://www2.blst.dk/nfr/08183.00.pdf ) har vi fået en række forslag, der fremmer biodiversiteten og øger ”den gode natur” på vores områder, således at den pt. fremherskende monokultur af tagrør på sump igen omdannes til enge og overdrev.


Hvad er vores mål? Det er at bidrage med bedre natur og større biodiversitet på de arealer, som vi passer for fremtidige generationer.


Vi gennemfører naturgenopretningsprojektet af egen drift og for egne midler.


HVAD HAR VI IVÆRKSAT?

AFGRÆSNING MED KØER & HESTE

Efter at Egedal Kommune i 2018 ændrede på vedligeholdelsen af Værebro Å fra båd til mejekurv, så forsvandt de lange periode med massive oversvømmelser af store arealer omkring åen (150 dage i 2017). Nu har vi en igen en ådal, hvor vandet selvfølgeligt stiger, når det regner, og ved store regnskyl løber over sin bredder ud på de dertil indrettede enge, men som så snart regnvejret er ovre, begynder at falde, så den for årstiden normal vandstand opnås igen i løbet af få dage.


Vi har derfor igen kunne afgræsse arealer, der i årtier ikke har været andet end store områder med tagrør. Der er nu køer og heste på engene i overensstemmelse med plejeplanens forslag, og de er med til at fjerne næringsstoffer fra jorden, sortere planterne med mulerne og ælte den godt rundt med hove og klove, mens de græsser.


Når næringsstofferne fjernes, så bliver jorden udpint og giver de sjældne plantearter bedre mulighed for at konkurrere om lys og plads. Enge og overdrevene får mulighed for at komme tilbage til tidlige tiders tilstand og vi håber som sagt på over tid, at kunne genskabe ekstrem rigkærene igen, et eller flere steder på Egedal.


Afgræsning er her i starten med hårdt afgræsningstryk, for at kunne komme i bund og genstarte arealerne. Med tiden vil græsningstrykket blive lavere og styret mere end nu.


Kokasser og hestepærer er samtidigt fantastiske insekthoteller, og der kan i en enkelt kokasse formere og bo op til 350 insekter.

Læse mere om ”Græsning der fremmer biodiversiteten” fra den to-delte folder fra Landbrugsstyrelsen.

Del 1: Strukturer og processer – en beskrivelse af græsningens effekt

Del 2: Indikatorplanter – en beskrivelse af planter, du kan bruge som indikator for at din forvaltning er god.

BIER

Egedal er et 'bivenligt landbrug' og vi følger de fleste af de forslåede tiltag. Vi gør det for at sikre, at bierne har optimale leveforhold, så deres vigtige bidrag og virke i naturen sikres.


Siden 2017 har vi også bistader på Egedal. Der er 8-12 bistader, der nyder godt af årstidens blomster og laver ren naturhonning. Bierne tilhører Bi Bo fra Stenløse.

INSEKTHOTELLER & GRENBUNKER

Insekter og fugle nyder godt af gode steder at gemme sig, formere sig og leve i. Det sker ganske ofte i gamle træer, grenbunker og andre naturskjul.


Hvis der vælter træer på grund af vind eller alder på Egedal, så lader vi dem ligge, hvor de falder. Vi skærer kun det op, der ligger på veje, stier, hegn eller lignende. Grene bliver samlet i store bunker, der får lov at være ly til insekster og fugle.


Træer, der er gået ud, bliver også overladt til naturen. Det giver muligheder for fugle og flagermus at finde gode steder at bygge rede eller søge efter føde.

BLOMSTERBRAK I STEDET FOR MAJS

Vi har en række vildtagere/fodermarker rundt omkring på Egedal. Der blev tidligere sået majs som føde til primært råvildt og fasaner. Det har vi fra 2016 erstattet med bi-, fugle- og insektvenlige blomsterbrakblandinger.


En blomsterbrak giver en varieret blomster og frø, der gavner mere bredt for mange arter.

HVAD KAN VI GØRE I FREMTIDEN?

Vi bliver ved med at gøre det, vi allerede har gjort. Det virker og vi glæder os over at se fremdriften år for år.


Her er nogle af de muligheder som ligger i fremtiden:

  • Afbrænding eller skæring af tagrør ved Løje Sø
  • Øge arealer med blomsterbrak
  • Plante/forbedre læhegn til at skabe flere forbindelse for dyr og planter
  • Nye paddehuller på engene mod Værebro Å
  • Nye stenbunker på engene langs Værebro Å, da disse virker som bosteder for mange smådyr
  • ...

HVAD KAN SKADE NATURGENOPRETNINGEN PÅ EGEDAL?


Vi er i gang med langsigtet af fastholde og forbedre naturtilstanden på Egedal. Det tager mange år at genoprette den tidligere biodiversitet og øge kvaliteten af naturen.


Forudsætningerne for at gøre det er:

  • At vedligholdet på Værebro Å fortsætter som den har været siden sommeren 2018, så der kun kommer lejlighedsvise sæson- og nedbørsafhængige kortvarige oversvømmelser af engarealerne
  • At vandkvaliteten i Værebro Å forbedres over tid, så mængden af urenset spildevand og vejvand mindskes
  • At det fortsat er muligt at udsætte køer og heste på arealerne i form af løsdrift med mulighed for etablering af de nødvendige og lovbefalede elementer både i og udenfor Værebro Ådal Fredningen
  • At mennesker og hunde færdes på de anlagte stier og veje så dyr og planter ikke forstyrres
  • ...

TEORIER BAG VED DET VI LAVER...

unsplash